Fremragende

4.6/5

Kundeklub

Champost Surbundsjord 3000 l

3.284,00 kr. inkl. moms

Til dine smukke surbundsplanter
Denne jord er speciel egnet til surbundsplanter, såsom Rododendron, Hortensia, Lyng og mange flere. Jorden består af grov spagnum og vores naturgødet jordforbedring (komposteret hestemøg). I modsætning til havens øvrige bede kræver et surbundsbed en jord med en lav hP-værdi. Det sikrer vi ved, at jorden ikke indeholder kalk. Det, som gør Champost’s Surbundsjord unik, er indholdet af den langtidsvirkende naturgødning. Den er med til at give planten de bedste vækstbetingelser.

  • 100 % naturgødet med jordforbedring (indeholder gødning til 2 år)
  • Jordforbedringen holder på vand og næring (mindre fordampning)
  • pH-værdi 4,5 – 5,5
  • Den grove spagnum giver luft til surbundsplanten.

Der findes mange forskellige surbundsplanter. Her nævner vi nogle af dem:

Rhododendron, Hortensia, Azalea, Lyng, Peris, Calytea, Blåbær, Kalmia, Pagodebusk, Tyttebær, Primula, Bregner, Vinterglans og Penetya. Magnolia tåler surbundsjord. Det samme gør Dværgmispel, Troldnød og Berberis.

Plantning og vanding
I surbundsbede skal vandet kunne løbe væk, og jorden skal være veldrænet. Planterne tåler ikke stående vand, men må aldrig tørre ud. Rhododendrons rødder gror mere udad end nedad. Plantehullet skal være max. 40 cm dyb, men 60 – 100 cm bred. Før plantningen stiller du surbundsplanterne i en spand vand i 15 min. Når Champost Surbund er kommet i hullet, vander du det kraftigt, så alt er gennemvæddet. Planten sættes 2 – 3 cm dybere, end den har stået, så klumpen kan dækkes med Champost Surbund. Jorden må du ikke træde sammen. Efter plantning vander du kun omkring klumpen med 10 l. pr. plante. Derefter 10 l. pr. plante pr. uge de første 2 måneder. Fremover bør du kun vande i tørre perioder, også efterår og vinter. Bedet må aldrig tørre ud. Storbladede Rhododendron tåler mere skygge end småbladede.

Topdressing
Champost Surbund kan du også anvende som topdressing i surbundsbede.

Strø et 5 – 10 cm tykt lag, enten om foråret eller efteråret, det hindrer også udtørring.

Krukker
Surbundsplanter trives også i krukker med god dræn i bunden. Eventuelt i form af Champost Vækst-ler.

Pasning
Visne blomster på Rhododendron knækkes af – det fremmer blomstringen det næste år. Rhododendron kan flyttes hele året, dog ikke under blomstringen og i frostvejr.

Vinterdække
Surbundsplanter tåler ikke så godt vinteren. Især ikke nye planter. For at skåne planterne mod sol og vind, bør du afdække med granris. Husk på, at du aldrig må afdække surbundsplanter med Champost Jordforbedring.

Gødning
Vi anbefaler, at du ikke gøder surbundsbedet de første 2 år. De efterfølgende år – senest i juni – må du gerne gøde med svovlsur ammoniak.

Bigbag 3000 liter

Skal du bruge en hjælpende hånd?