Vi er en håndfuld nørder og passionerede livsnydere, som på hver vores måde værdsætter det gode liv – inde og ude.
I Faster’s have arbejder vi ikke på at blive størst, men bestræber os hver dag på at opretholde et produktudvalg af bedste kvalitet samt yde en service der gør, at du ikke kan lade vær at komme tilbage.
Vi har ikke alt, men vi har alt det bedste!
Vores team består af dedikerede medarbejdere, som med hver deres faglighed bidrager til, hvad vi mener, er den bedste havecenter-oplevelse. For os er høj service en selvfølge.
I Faster’s Have er det den samlede oplevelse, der skaber resultater. Derfor forventer vi, at vores medarbejdere møder alle områder af virksomheden med åbent sind. Vi drager nytte af hinanden, der hvor det giver værdi, i den enkelte sæson og situation. Dette sikrer, at vores medarbejdere udvikler deres kompetencer indenfor alle virksomhedens områder. Vi samarbejder for at opnå gode resultater!